https://www.facebook.com/profile.php?id=100090123666353 Strategisk visuel kommunikation - Kommunikationsbureau | Montgomery
Fordele ved workshops
August 5, 2020
Strategi, produktion og distribution
August 19, 2020

Strategisk visuel kommunikation

Hvad er det for en størrelse?

Hvad kalder du det "at skabe opmærksomhed"?

Tilbage i de gode gamle dage, da jeg i smug kravlede over plankeværket fra journalistikkens objektive have til ”The dark side of Marketing and Sales” bestod denne, noget grønnere have ganske simpelt af blomsterne ”paid/owned/earned”.

Som klassisk uddannet, skrivende journalist var det dengang, om end simpelt, rigeligt for mig at overskue.

Der blev også talt noget om kommunikation, som var en underlig semi-politisk, halv-journalistisk, intern aktivitet i større virksomheder, som jeg, dengang, faktisk overhovedet ikke beskæftigede mig med.

Kommunikation og væld af andre termer

Umiddelbart efter mit eget kostumeskifte kom social media til og supplerede med en ny sort af blomster – ”shared”. Lige i rumpen på den forandring, i hvert fald i min verden, dukkede content-marketing op, og så skal jeg ellers love for at den noget grønnere have, jeg stod i, blev ganske overbefolket af…..folk ligesom mig selv. Klassisk uddannede journalister, som, igen ligesom mig selv, mente at have noget at tilføre i det der content-regi – nemlig næsen for den gode historie.

Langsomt, men sikkert, blev en række af kompetencerne indenfor marketing, kommunikation og journalistik blandet i en saftig smoothie – og hvad er så mere naturligt at vælge som betegnelse for en samlet faglighed end ordet i midten – kommunikation?

Strategisk visuel kommunikation

Vi har valgt prædikatet ”kommunikation” til Montgomery, fordi vi har næse for gode budskaber med strategisk afsæt, der skaber følgeskab hos modtageren.

Vi har sat ”visuelt” foran, fordi mine kollegaer alle kommer med en uddannelse indenfor visuel storytelling, det være sig i stills, grafisk design eller film.

Vi er stolte af at kunne forene en stor interesse for mennesker (du ved, din målgruppe) med et skarpt æstetisk øje og journalistisk tæft i visuel kommunikation. Du kan bruge det politisk, som branding, til at øge din kendskabsgrad eller til at konvertere interesse til salg. Sammen finder vi ud af, hvad der virker!

NB. Hvis du stadig synes der er lidt mange termer at holde styr på, så er det fordi, der også er sket en digital udvikling, hvor alt fra SEO, SEM, Adverts, Inbound, algoritmer på social og hvad har vi – også hører under marketing/kommunikation.

Det er et andet indlæg – om forskellen på brevet og postkassen: http://montgomery.dk/derfor-har-bade-budskab-produktion-og-distribution-betydning-for-din-roi/


Hvad er det for en størrelse?