Af Anne Katrine Okholm Skole
19. August 2020
Kreativitet, visuel kommunikation, branding
Som i fortidens bejleri er effektfuld kommunikation en tre-trins raket, som består af strategisk kreativitet, original eksekvering og kompetent levering.
TIP: Hvis du bruger krudtet rigtigt i de første to faser er det langt nemmere at score.
Hvis vi får lavet den film - hvor meget sælger vi så?
Et tilbagevendende spørgsmål, jeg har modtaget over det sidste år hos Montgomery. Ikke bare på film, også på visuelle identiteter, stills og på hele pakken samlet i en branding- og kommunikationsstrategi med tilhørende produktion.
Et relevant spørgsmål, absolut.
Og nogle gange næææsten lige så svært (og useriøst) at svare på, som hvis spørgsmålet lød: Hvis jeg skriver et brev til min elskede, hvor meget mere kærlighed får jeg så?
Der er i hvert fald lige et par elementer, der skal være styr på først, som fx:
– eller måske i mere nutidig kontekst:
Jep! Distributionen. Omdelingen. Leveringen. Forsendelsen.
Som i gamle dage, hvor frimærker stadig kun kostede 3,75 og den gule postbil fra PostDanmark kørte dagligt. Når du havde skrevet brevet, var næste step, for at brevet kunne komme til modtageren, at putte det i postkassen, så du kunne få hjælp til at få det sendt det rigtige sted hen. Alternativet kunne selvfølgelige være at ringe (det kostede også penge dengang) eller flytte dit eget korpus derhen…..men så var brevet i sig selv måske lidt omsonst?
Anyways….
Historisk set har der altid været flere led i kommunikation, som så igen kan inddeles i underpunkter (se billede):
Historisk set har de første to også alting krævet et andet skill-set end det tredje og sidste, som kræver en systematik, logik og logistik, der har min fulde respekt.
Hvor efterlader det så de to første elementer? At tænke og producere budskabet….(som på billedet spænder over 5 steps)
30 år tilbage i tiden foregik det med blyant, papir, skrivemaskine, farver, tusser, akvarel og kreativt snilde og stor interesse for, hvornår og hvorfor andre bliver glad for at modtage noget fra dig.
I dag med målgruppe-afdækning, workshops, computer, den fulde Adobe-pakke, der kan håndtere både lyd, levende billeder og grafik, et Sony FS7 og så en stort knowhow for menneskelig adfærd og hvad, der giver dem motivation for at lytte til dig.
Når jeg omtaler denne her problematik blandt mine kollegaer kalder jeg det ”Budskabet, brevet og postkassen” - frit oversat fra strategi, produktion, distribution.
Alle tre elementer har brug for hinanden for at skabe værdi og effekt for den, der erklærer sin kærlighed og den, der skal tage tage imod den. Altså afsender og modtager...
Derfor har både budskab, produktion og distribution betydning for din ROI