Mit hjerte bankede hårdere.
Den kildrende fornemmelse i maven af lykke.
Jeg flåede papiret af pakken, der på størrelse og udtryk bestemt måtte indeholde mit brændende ønske.
Stilhed. Klump i halsen. Tårekanalerne på overarbejde for at tilbageholde skuffelsen. Min hjerne hviskede. Hvordan kan du tage SÅ meget fejl?
Indånding........
Min, på det tidspunkt, 5-årige psyke gen-etablerede et momentant stadie af kontrol, hvorefter jeg tappert (følte jeg selv) vendte mig om mod mine u-anende bedsteforældre og fremstammede et stille, men dannet ”tak”.
De havde IKKE læst min ønskeseddel. De troede mere på at mærke efter, hvad de mente, de selv ville være have drømt om så gå efter nuancer af det.
Fokusere på målgruppens behov og ønsker
Din kunde kommer ikke til at udvise samme niveau af dannelse som en 5-årig og ej heller fremstamme et stille, dannet ”tak”, hvis IKKE du har læst deres behov eller tror mere på at mærke efter, hvad du selv mener ville være fedt, og så gå efter nuancer af det.
Din kundes reaktion lander forventeligt et sted mellem ligegyldighed og foragt og udmønter sig i kontant afregning i form af manglende salg.
Din kunde laver i modsætning til mig IKKE en ønskeseddel. Hun tror derimod fuldt og fast på, at hvis du virkelig vil hende noget, så finder du ud af, hvad hun drømmer om og så rammer du plet med alt fra indpakning, indhold og overlevering.
God kommunikation kræver god research
Min lille historie fra fordums tid om en håbløs gave er mit beskedne forsøg på at konkretisere en del af afsættet for federe, mere udefra-og-ind, relevant og skarp kommunikation.
Lidt mere konkret er det også en forklaring på, hvorfor god, kreativ kommunikation tager tid. Du ved lære hende at kende, finde ud af hvornår hun har fødselsdag, læse ønskesedlen, læse det mellem linierne, teste det af hos bekendte...altså research - når vi sådan skal gøre det HELT fagligt.
Man kan vel sige, sådan lidt fortegnet…
(og inden jeg fortsætter: Kære kvinder, I ved, det bor i os:))
….at score en ku(i)nde kræver et line-up af tricks, komplimenter, overskud og forståelse i ærmet fra en mand for at han overhovedet kommer i betragtning til så meget som en kop kaffe eller en tur på dansegulvet.
Du ved, hvor jeg er, hvis du har brug for hjælp til at få fyldt dit dansekort op.