Mouritsen
Visuel identitet
Om kunden og opgaven:
Mouritsen er en fusion af to virksomheder ejet af den samme kreds. Mouritsen arbejder globalt på tre forretningsområder: Offshore Energi, væskehåndtering og overfladebehandling. Vi fik til opgave at udvikle virksomhedens nye, samlede visuelle identitet, skabe deres kommunikationsstrategi på baggrund af virksomhedens forretningsstrategi og implementere både identitet og kommunikation over en to-årig periode.
Overvejelser og indsigter:
Mouritsens målgruppe er i kraft af tre forskellige forretningsområder meget divers, men har en “no-bullshit” tilgang til fælles. Virksomheden ønskede samtidig med fusionen at øge fokus på miljø og rent praktisk at arbejde mere digitalt.
Løsning:
I samarbejde med ledelse og medarbejdere har vi udviklet en visuel identitet, der favner alle tre forretningsområder med en “no-bullshit” attitude. Sideløbende med denne udvikling har både medarbejdere og målgruppe været en del af at definere retningen for den samlede virksomheds kommunikationsstrategi.