Sikkerhedsstyrelsen
Strategi, film og grafisk design
Om kunden og opgaven:
Sikkerhedsstyrelsen ønskede en landsdækkende kampagne, som skulle få tilskuere til fyrværkeri til at benytte beskyttelsesbriller. En række statistikker viser, at tilskuere hvert eneste år udgør næsten halvdelen af alle fyrværkeriskader på tværs af generationer og køn. Den nedslående statistik ønsker Sikkerhedsstyrelsen at ændre på.
Overvejelser og indsigter:
Efter grundig research stod budskabet klart: De, som har været ofre for fyrværkeriskader, savner allermest at se verden sammen med deres nærmeste. Seende på tværs af alle aldre gav udtryk for præcis den samme angst. Tilsammen skabte de indsigter idéen til et sort univers, som danner rammen om store mærkedage i vores liv, men udelukkende båret af lyd og følelser.
Løsning:
Et liv uden synet er helt sort. Det er det billede kampagnen med simple greb tegner. Kampagnens budskab: “Vil du selv se livet - eller skal andre se det for dig?” sætter samtidig i ord fokus på, at du jo egentlig bare står og kigger og at det, i fyrværkeri sammenhæng IKKE er noget man skal tage for givet. Kampagnen afvikles på some, print, adshels, kommunale skærme og som tv-reklame.