https://www.facebook.com/profile.php?id=100090123666353 Visuel Storyteller - Kommunikationsbureau i Aarhus | Montgomery

 

Visuel storyteller søges

Vi har travlt i Montgomery og søger derfor efter endnu en kreativ film storyteller, som både kan udtænke, filme, klippe og colorgrade iøjnefaldende filmproduktioner, der taler direkte  til målgruppens øjne, hjerne og hjerte.

 
 

Om stillingen:

Du skal være fortrolig med at udarbejde kreative gennemtænkte og velfortalte film til alle typer af platforme og formater fra det store biograflærred til insta-stories. Derudover skal du bygge bro fra kreativ idéudvikling og post-it´s til bilpakning, optagedage og afslutte med redigering, musikalsk detektivarbejde og colour grading.

Som filmmager er dine primære opgaver at:

Filme og klippe film, som skaber effekt hos målgruppen.

Konceptualisere, planlægge og producere visuelt lækkert og gennemtænkt indhold til forskellige platforme. 

Være opdateret på de nyeste tendenser og muligheder indenfor filmproduktion og digitale kommunikationsmuligheder.

At bidrage aktivt og med god energi gennem hele produktionsprocessen.

Om dig:

Du har lyst til at være del af en energisk arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra tanke til handling.

Du trives med ansvar og indflydelse og du er ikke bange for at prøve nye metoder af. Fagligt har du måske en visuel, journalistisk eller MSP uddannelse i ryggen - alternativt er du en mere teknisk funderet filmfotograf.

Vigtigst er, at du drømmer i frames per second og lever for visuel fortælleteknik. Vi prioriterer dokumenteret erfaring og fængende personlighed fremfor kedelige diplomer og certifikater. Men du skal naturligvis kunne leverer produktioner på det høje kreative niveau, som Montgomery er kendt for.

Du er ekspert i Premiere Pro, ligesom det er en absolut fordel, hvis motion-graphics, Adobe After Effects, lyddesign og colour grading er mere end blot en del af dit ordforråd. Du følger med i den digitale verden omkring dig, især når det gælder nye tendenser og viden om social media platforme og filmproduktion.

Når vi mødes i hverdagen, er du hjælpsom, opsøgende og sætter pris på både at skulle samarbejde og til tider sætte alle dine kompetancer i spil på et one-man-job. Du har tillid til egne idéer og du evner at kombinere dem med andres input for at fremme det endelige produkt.

Vi tilbyder:

Du kan forvente bred kontakt til Montgomerys kunder og til dine kollegaer, som dækker hele paletten af fagligheder. Vi tror på god energi som katalysator for husets fremdrift og den er vi alle ansvarlige for. Vi er et hus med gode kollegaer i et uformelt og kreativt arbejdsmiljø, med høj faglighed og åbenhed. Vi stiller et job med stor indflydelse i et udviklingsorienteret bureau i udsigt.

Deadline for ansøgninger:

Mandag den 15. juli 2024. Samtaler afholdes løbende. Stillingen er fuld tid og løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse snarest muligt.

Send eksempler på dit arbejde med tydelig angivelse af din rolle i projektet - samt et par motiverede linier om, hvad du ser af fordele ved at matche dig og os + et CV til: hej@montgomery.dk

 

Om Montgomery:

Vi er specialister indenfor visuel kommunikation med strategisk sammenhængskraft, som vi leverer på højt, fagligt og kreativt niveau.

Vores kernekompetencer er funderet i strategi- og konceptudvikling gjort operationelt i film, grafisk design og stills, som vi alt sammen har in-house. Vi tror på, at originalitet opstår i spændingsfeltet mellem hjerne og hjerte, der hvor samspillet mellem fornuft og følelse afspejler spidsfindighed.

Vi foretrækker at balancere på knivsæggen mellem vildskab og stringens, fordi udfaldet bliver menneskeligt. Her, mellem høj faglighed og jagten på nye løsninger, mellem den enes budskaber og den andens behov, i det mulighedsrum, excellerer vi. Resultatet skal være sjovt, indsigtsfuldt og rumme lagvis af nuancer, som tilsammen danner en raffineret cocktail af kommunikation med effekt.

Sammen er vi Montgomery

- og vi glæder os til at byde dig hjertelig velkommen.