PRAKTIKANT TIL GRAFISK DESIGN

 
 

Der er i øjeblikket ingen ledige praktikstillinger, men vi åbner for ansøgninger til praktikforløb i efteråret 2026.

Vil du prøve kræfter med bureaulivet og arbejde kreativt i praksis?
Montgomery søger praktikanter til 2026, som har lyst til at arbejde med grafisk design, content og idéudvikling i et lille, ambitiøst bureau.

 

HVAD KOMMER DU TIL AT ARBEJDE MED? Som praktikant bliver du en del af vores kreative team og arbejder med visuel kommunikation fra idé til færdigt materiale. Dine opgaver kan bl.a. være:

  • Grafisk design til kampagner, SoMe, magasiner, digitale flader og print

  • Idé- og konceptudvikling i samarbejde med bureauet

  • Udvikling og tilpasning af content

  • Eksekvering og visuel sparring på både kunde- og interne projekter

Vi er et lille bureau, så opgaverne varierer, og du får mulighed for at tage ansvar og komme tæt på den kreative proces.

Praktikken har fokus på grafiske og kreative opgaver – der indgår som udgangspunkt ikke programmering.


HVEM ER DU? Du er i gang med en uddannelse som multimediedesigner, grafisk designer eller lignende, og du:

  • Har interesse for grafisk design og visuel kommunikation

  • Kan lide både idéarbejde og praktisk udførelse

  • Har lyst til at lære og udvikle dig

  • Arbejder selvstændigt og trives med sparring

  • Har kendskab til Adobe-programmer (en fordel, ikke et krav)

Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, engageret og bidrager positivt til hverdagen.


HVEM ER VI? Montgomery er et kommunikationsbureau, der kan tage kunden hele vejen fra den spæde opbygning af brand og identitet, over kommunikationsstrategier og til selve den praktiske contentproduktion og alt indimellem. Vi har det meste in house, bl.a. foto- og filmafdeling og grafisk team. Vi arbejder med nogle af landets største virksomheder, men har også flere mindre legekammerater.

Montgomery har kæmpe ambitioner og hovedet fuld af skæve idéer, og vi tror på den gode energi og det personlige engagement i alt, hvad vi gør.

 

HVAD VENTER DU PÅ? Er du klar på en hverdag med fart på og mange forskellige opgaver, så klik på 'Ansøg nu'. Og send din ansøgning og relevante bilag. Har du spørgsmål til stillingen som praktikant? Så send en mail til os på info@montgomery.dk


Vi glæder os til at høre fra dig!